Usability test kombineret med webanalyse

I 2011 forsvarede jeg mit bachelorprojekt på IT-Universitetet:
Brugervenlighed – Tænke-højt test kontra webanalyse“.
Det gav et indblik i fordelene ved at bruge usability test og webanalyse i kombination. Da jeg begyndte på projektet i 2010, var der ikke mange, der talte om at bruge de to metoder sammen. Men det er nu ved at vinde indpas. De to metoder kan styrke det samlede resultat, hvis de bruges iterativt og i kombination.

Usability testene er lavet med tænke-højt metoden, og webanalysen er lavet med Google Analytics.

Fordele ved usability test og webanalyse i kombination
Når de to metoder bruges i kombination, kan man bruge deres individuelle styrker og få det optimale resultat. Man kan f.eks. begynde med en usability test på mock-up stadiet og tilpasse brugergrænsefladen, så man tager hånd om de grove usability problemer. På dette stadie er det for besværligt og dyrt at bruge webanalyse, for så skal man først lancere et funktionelt website for at indsamle data. Når brugergrænsefladen er rettet til vha. tænke-højt test, kan man lancere sitet, opsætte sine mål og installere Google Analytics. Når data indsamles, kan man løbende måle på effekten af ændringer og lave split test. Her er webanalyse meget omkostningseffektivt sammenlignet med usability test. Det er dog ikke altid sikkert, man med webanalyse kan fastslå, om en ændring er god eller dårlig alene på baggrund af tal fra Google Analytics. Men det kan tænke-højt testen igen afklare. Webanalysen kan måske også afdække nogle problemområder, der skal ses nærmere på. F.eks. kan det være uforklarligt, hvorfor mange brugere stopper midt i en købsproces. Her vil det kræve en usability test, hvor man spørger ind til, hvad brugerne ikke forstår. Det kunne tænkes, at hele sitet simpelthen virker utroværdigt, og brugerne derfor ikke tør bruge deres kreditkort på sitet. Netop det problem kan en webanalyse ikke afdække.

Opsummerende er der disse fordele og ulemper ved de to metoder:

Fordele usability test
+ Man kan spørge ind til brugerens handlinger
+ Split test mulig
+ Kan bruges på mock-up stadie
+ Let at definere et usability problem

Ulemper usability test
– Dyrt pr. test/bruger
– Data samlet fra handlinger i uvante omgivelser
– Resultater på baggrund af få brugere

Fordele webanalyse
+ Omkostningseffektivt pr. bruger
+ Data samlet fra handlinger i vante omgivelser
+ Split test mulig
+ Resultater på baggrund af stor datamængde

Ulemper webanalyse
– Kan ikke spørge ind til brugerens handlinger
– Skal vente på at data indsamles
– Svært at belyse usability problemer på baggrund af tal fra Google Analytics
– Dyrt/besværligt at installere og vedligeholde Google Analytics

Er du enig i disse fordele og ulemper? Har du erfaringer med at bruge begge metoder?
Skriv gerne en kommentar nedenfor.

 

Vil du læse mere om emnet, kan jeg anbefale disse artikler:

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.

0. kommentarer
Del gerne: